Menu

Forår og fodbold

image Så skydes forårssæsonen i gang
31. marts 2021 kl. 17:12

Tirsdag den 6.april åbner Valby idrætspark igen op for græsarealet, hvilket også betyder at forårssæsonen endelig skydes i gang. Vi går derfor også over til vores sommertræningstider. Med de seneste retningslinjer giver det os mulighed for at være samlet op til 50 og benytte banerne fuldt ud. Vær opmærksom på, at det almindelige forsamlingsforbud udendørs begrænser sig til 10 og kun 5 indendørs, hvilket betyder at klubhuset og omklædningen stadig holdes lukket for medlemmer. Desuden gøres opmærksom på, at der må ikke være tilskuere til kampe eller træning. Kun personer med en aktiv andel i kampen eller træningen må være til stede. Også selvom det samlede antal er under 50 personer. 

Det er vigtigt, at vi stadig følger myndighedernes anbefalinger og de Corona-protokoller som er udstedt af DBU. Disse bliver løbende opdateret, og derfor skal vi hele tiden holde os ajourført med retningslinjerne.

Covid-19 protokollerne for afvikling af fodboldkampe og træning kan findes via: https://www.dbu.dk/klubservice/fodboldens-corona-regler/

Vi glæder os til at få gang i anlægget igen. Om vi kommer til at danse ligesom køerne, når de lukkes ud på græs for første gang efter vinter, får vi at se. Til inspiration kan et eksempel ses her: https://www.youtube.com/watch?v=exIcLPayMvk

Luk